
Glutenfrie grovkiks med rosmarin og hampemel- smæksunde og lækre!
Jeg er så begejstret for denne opskrift på glutenfrie grovkiks med rosmarin, parmesan og hampemel!
Jeg var en af de mange besøgende, da der var Food Festival i Århus Festuge sidste weekend. Jeg er faktisk en trofast genganger dernede. Jeg synes simpelthen, at det er sådan et godt arrangement, fordi man bare er omgivet af mad og smagsprøver alle vegne! Nå men… Så faldt jeg over en stand, der solgte alle mulige produkter med hamp. Og nej, de produkter man kan købe med hamp, som man kan bruge i madlavningen, har ingen euforiserende effekt overhovedet- så don’t worry, det er helt tilforladeligt :). Jeg endte med bl.a. at købe en pose hampemel med hjem. Dette gjorde jeg dels fordi, jeg synes, at det er spændende med en anden melsort end de vante. MEN mest fordi jeg lider af flere autoimmune sygdomme som bl.a. gigt og psoriasis- og disse har SUPER godt af hampen.
Hampemelet indeholder nemlig for det første et højt indhold af proteiner og vitaminer, men er også rig på både omega 3 og Omega 6 fedtsyrer. Og det er den sidstnævnte, der specielt er rigtig god mod mine autoimmune sygdomme, da den er meget antiinflammatorisk. Så melet er simpelthen spækket med sunde lækkerier! Og så er det glutenfrit- så alle og enhver kan være med på vognen her!
Kiksende smager tilpas af rosmarin og parmesanost! Og har man ikke lige hampemel liggende i køkkenet- som de fleste jo ikke har- så kan kiksene sagtens laves udelukkende på mandelmel. Så skiftes den ene dl hampemel bare ud med 1 dl mandelmel.
Nyd evt. kiksende med en god klat hjemmelavet pikantost, som er at finde her .
Så er der ikke andet tilbage end at sige velbekomme og god fornøjelse ♡
Glutenfrie grove kiks med rosmarin, parmesanost og hampemel

Ingredienser
- 4 dl mandelmel
- 1 dl hampemel
- 1 tsk salt
- 1 tsk friskkværnet peber
- 2 spsk finthakket frisk rosmarin
- 1 dl fintrevet god parmesanost
- 3 spsk iskoldt vand
- 2 spsk olivenolie
Instruktioner
- Bland først alle de tørre ingredienser sammen- altså alt bortset fra olie og vand- og rør dette godt sammen.
- Tilføj nu olivenolien, og rør dette godt ud i kikseblandingen.
- Nu er det tid til, at det iskolde vand skal i. Dette skal gøre lidt af gangen.
- Når vandet er kommet i, skal det gerne være sådan, at dejen hænger sammen, når man presser det med hænderne- hvis ikke, så tilsættes en smuuuule mere koldt vand.
- Når dejen har den rette konsistens, lægges den mellem to stykker bagepapir og rulles forsigtigt ud med en kagerulle. Dejen skal ende med at være ca. 3-4 mm tyk.
- Det er en smart ide nu at tænde ovnen på 180°C.
- Nu skal Kiksedejen stikkes ud i små lige store stykker. Jeg brugte en lige stjerneudstikker, men man kan sagatens bare skære dem i små firkanter- Her kan der med fordel bruges et pizzahjul.
- De små kiks lægges forsigtigt over på en bageplade beklædt med bagepapir. De bages først 10 minutter på den ene side og tages da ud og vendes, hvorefter de ligeledes får 10 minutter på denne side- altså skal kiksene bages 20 minutter i alt.
- OG BUM! Nu har du nybagte sprøde og sunde kiks, der efter afkøling er spiseklare.
- De opbevares i en bøtte og kan holde sig i ca.en uge.


Du vil muligvis også synes om

Hyben-æblemarmelade
september 13, 2022
Thaisuppe med kylling- Utrolig velsmagende suppe!
august 6, 2019