
Klassisk lækker hindbærmarmelade
Jeg har simpelthen lavet en klassisk lækker hindbærmarmelade, der både er enkel og nem at lave! Og jeg må simpelthen erkende, at marmelade er noget af det, jeg burde lave meget mere af. Det er så nemt, og det smager så godt! Og så smager det altså også bare lige lidt bedre, når marmeladen oven på søndagsrundstykket er hjemmelavet- Det er da hyggeligt!
Denne hindbærmarmelade er helt klassisk og smager bare af det, det er- nemlig hindbær. Og hvis jeg skal være helt ærlig, har en af mine yndlingsmarmelader altid været hindbærmarmelade. Dermed ikke sagt, at jeg ikke elsker at eksperimentere med alverdens forskellige smagssammensætninger, men nogengange er det enkle bare det bedste!
Giv dig endelig i kast med denne opskrift, den tager ingen tid og kræver næsten intet arbejde!
Velbekomme :))

Ingredienser
- 500 g frosne hindbær (friske kan også bruges med stor succes)
- 2,5 dl syltesukker
- 1,5 tsk vaniljesukker
- 2,5 spsk citronsaft
- 0,5 dl vand
Instruktioner
- Kom alle ingredienser op i en gyde og giv blandingen et opkog ved høj varme. Skru derefter ned for varmen til middelvarme, og lad marmeladen stå og simre i 30-35 minutter ved jævnlig omrøring, så den ikke brænder på.
- Hvis jeg er i tvivl om marmeladen har kogt nok, plejer jeg at lave en prøve på en frossen tallerken. Så vises det hurtigt, om marmeladen har den konsistens, der ønskes.
- Når marmeladen har kogt færdig tages den af varmen og hældes på atamonskyllede glas. Lad marmeladen køle af i glassene før de sættes på køl.
- Så er marmeladen spiseklar!

Du vil muligvis også synes om

Butternut squash-salat med belugalinser, granatæble og dressing
marts 8, 2022
Opskrifter til det perfekte brunch-bord!
maj 16, 2020