
Påskekage med butternut squash og citronfrosting- Perfekt til påskehyggen!
Påsken står for døren, og hvad bedre at servere for sine gæster end en lækker påskekage med butternut squash og citronfrosting. Perfekt til påskehyggen og en god kop eftermiddagskaffe! Det var lige præcis sådan, jeg nød et stykke af denne saftige og lækre kage. Og så i bedste selvskab af de hyggeligste mennesker!
Opskriften er utrolig nem at gå til, og jeg vil vove at påstå, at det er en kage, de fleste kan være med på. Lige sådan én, man kan overskue at give sig i kast med, når påskegæsterne kommer på besøg. Samtidig smager den af meget mere anstrengelse, end der er lagt i den. Og det kan vi godt li’ midt i al den påskestress, der ellers nogle gange kan indtræffe i helligdagene!
Når man bruger butternut squash i sin kage, bliver den dejlig saftig og svampet- og det ELSKER jeg! Samtidig bidrager butternut squashen til en naturlig sødme, som er utrolig lækker- især når den får selvskab af et krydderi som kanel. Sødmen i kagen bliver i denne påske-udgave komplimenteret af en syrlig frosting med citron.
Kagen kan selvfølgelig laves til andre anledninger end påsken, og kan toppes med det, man lige synes passer bedst til anledningen. Den smager også ganske fint som den er- uden frosting og pynt. Uanset hvad, stiller den, på bedste vis, den søde tands kage-trang.
Så er der vist ikke mere at sige end god fornøjelse med bageriet i påskekøkkenet- Velbekomme herfra 🙂
Påskekage med butternut squash og citronfrosting

Ingredienser
- Butternut *squash* kage
- 350 g butternut squash (svarende til 250 g når den er skrællet og revet)
- 100 g blødt smør
- 3 æg
- 150 g sukker
- 1,5 tsk kanel
- 1 tsk vanillesukker
- 2 tsk bagepulver
- en knivspids salt
- Frosting
- 300 g neutral flødeost
- 50 g blødt smør
- 150 g flormelis
- 1 tsk vanillesukker
- skal af 1 citron
- saft af 1/2 citron
- Pynt
- Hindbær
- Marcipanæg
- Citronskal
Instruktioner
- Butternut *squash* kage
- Start med at tænde ovnen på 175°C varmluft
- Pisk nu sukker og smør sammen, og pisk herefter 1 æg i ad gangen
- Bland i en skål mel, kanel, vanillesukker, bagepulver og salt sammen
- Sigt og vend denne melblanding i æggemassen
- Skræl og riv butternut squashen og kom i dejen
- Nu kommes dejen i en springform (ca 23 cm i diameter) smurt med smør
- Kagen bages i midten af ovnen i ca. 45 minutter
- Når kagen er færdigbagt, skal den køle af i en times tid- gerne længere
- Frosting
- Mens kagen køler af, piskes alle ingredienser til frosting sammen i en skål, og frostingen sættes nu på køl indtil kagen er kølet af og klar til at blive pyntet
- Pyntning
- Kagen toppes med frosting og pyntes med hindbær, marcipanæg og evt. lidt citronskal
Tags



Du vil muligvis også synes om

Cheesecake med hvid chokolade, rabarber og lime- Den bedste sommerkage!
maj 1, 2020
Sunde müslibarer med banan, kakao og tranebær- MUMS!
juli 22, 2019